Ruster skruerne på din nye cykel?

0 Comments

Hvis du har prøvet at købe en helt ny cykel og har nusset på den i et par måneder med alt fra vask til voks, så har du garanteret undret dig over at din nye cykel pludselig har rustne skuer. Det kan være utroligt demoraliserende at passe godt på sine ting også ruster de bare alligevel!

Man skulle måske tro at jo dyrere en cykel er, des mere kvalitet vil hver enkel del på cyklen have. Det er naturligvis rigtig for de fleste dele, men har du købt en Bianchi racercykel til over 40.000 kr. eller blot en Citybike til mere end 4000 kr., så forventer du ikke at se rust på dit nye kæreste eje, i hvert fald ikke de første par år. Det er dog desværre ofte tilfældet, når det kommer til cyklernes skruer, som typisk ikke er rustfrie som standard.

Grimme skruer ja, men gør det ellers noget?

Det er meget individuelt om man går op i den bedst pudsede cykel med det helt rette udstyr eller om det blot er et værktøj, som skal flytte dig fra A til B.

Ser man bort fra selve udseendet af rustne skuer på cyklen, så er der et par følgevirkninger ved rust, som man bør være opmærksom på, så det ikke bliver dyrere fornøjelse fx at lavet reparationer på cyklen:

  1. Sikkerheden: Det sker sjældent at en skrue direkte knækker af rust, men det kan naturligvis ske hvis ikke man er typen der sørger for at få lavet et årligt eftersyn. Hold godt øje med skruerne på essentielle områder som bremserne.
  2. Hvis skruen er rustet fast: Skal gearet, bremserne eller andet på cyklen skiftes, så kan det blive en stor udfordring at skifte den ud. Sidder skruen direkte i cykelrammen og knækker, kan enhver cykelejer sikkert forestille sig bøvlet med at få resterne ud af de for-borede huller.

Hvad skal jeg gøre ved cyklens skruer?

Hvis du allerede har købt en ny cykel, så er du ikke helt uden muligheder. Du kan ikke gøre så meget ved at producenterne ikke sørger for at benytte skruer der er rustfrie. Du kan dog godt få hjælp til udskiftning af rustne skuer på cyklen.

Udskiftning af skruer på cyklen

Nogle cykelhandlere tilbyder at udskifte samtlige skruer på cyklen, så de ikke ruster. Hele cyklen skilles ad, for at udskifte hver enkelt skrue. Herefter kan du nyde synet af din rustfrie cykel

Rustfrie, men stadig rust på skruehovedet!?

Det er tidligere sket at cyklister, som har rustfrie skruer på cyklen, alligevel kan se rust i skruehovederne. Typisk er problemet ikke selve skruen, men derimod værktøjet der er brugt dertil.

Har du benyttet en gammel skruetrækker eller skraldenøgle, kan de afgive fint jernstøv. Støvet vil gemme sig i skruehovedet og ruste, men kan sagtens fjernes.

Related Posts